I episode #35 af min podcast, sætter jeg fokus på en side af spiritualiteten, som vi ikke altid taler så meget om.
For skal vi virkelig altid være positive, hæve vores vibration, stole på universet og se meningen med alt, hvad der sker?
Spiritualitet kan være en fantastisk vej til større selvindsigt, nærvær og forbindelse med os selv og noget større. Men nogle gange kan vi også komme til at bruge spiritualiteten til at undgå de følelser og udfordringer, der er en naturlig del af det at være menneske.
I episoden taler jeg om, hvad der sker, når vi forsøger at være “spirituelt perfekte”, og hvorfor det er vigtigt også at give plads til sorg, vrede, tvivl, frustration og de dage, hvor livet bare føles svært.
Jeg kommer blandt andet ind på, hvordan vi kan komme til at bruge spirituelle forklaringer som en måde at springe over det, der egentlig har brug for at blive mærket og bearbejdet.
For måske handler spiritualitet ikke om at hæve sig over det menneskelige – men om at være endnu mere nærværende i det.
Hvordan kan vi være spirituelle og samtidig have begge ben solidt plantet på jorden? Hvordan kan vi bruge vores spirituelle værktøjer uden at flygte fra virkeligheden? Og kan det faktisk være spirituelt at sætte grænser, mærke sin vrede, sige nej og acceptere, at man ikke altid har svarene?
Lyt med i denne episode, hvor jeg deler mine refleksioner om spiritualitet, menneskelighed og balancen mellem de to – og hvorfor du ikke behøver at være i høj vibration hele tiden.
