Hvad er englekort?
Englekort minder meget om principperne bag tarotkort, men selve motiverne, budskaberne og den måde de er opbygget, er lidt anderledes. Der findes et hav af forskellige sæt, med forskellige billeder, design og temaer.
Der findes helt almindelige englekort med 40-50 kort, og så findes der engletarot, som er opbygget meget lig de tarotkort som de fleste kender – nemlig med 78 kort og den Store og Lille Arcana. Hver kort indeholder en illustration og et budskab, i form af tekst.
Det er en konkret måde at få budskaber fra universet og de højere dimensioner, ved at bruge englekort. Kortene giver større klarhed og indsigt, og er med til at guide dig på rette vej på en positiv og kærlig måde.
Hvordan bruges englekort?
Englekort er en god måde, hvis du har brug for at vejledning nu og her og har brug for råd til de spørgsmål eller udfordringer du måtte have.
Englekort kan bruges på mange forskellige måder, fra det helt simple hvor man trækker det øverste kort fra bunken, til det lidt mere komplicerede keltiske kort, hvor der trækkes 10 kort, som lægges og vendes på en bestemt måde.
Men en nem måde at gøre det på selv – også hvis man ikke har nogen uddannelse i det – er at tænke på det spørgsmål som du gerne vil have svar på, blande kortene imens du har dit spørgsmål i tankerne og trække enten det øverste, eller det/de kort der nu kommer frem fra bunken.
Når du trækker kort, er det vigtigt at du bruger din intuition og mærker efter samtidig med. Selvfølgelig kan du godt nøjes med at læse teksten på kortet, men det bedste er, at bruge intuitionen samtidigt med. Så får du de mest konkrete og præcis budskaber.
Hvor kan jeg købe engle-, orakel- eller tarotkort?
Kortene kan købes i mange forskellige butikker, både fysiske butikker og på nettet. Du kan også købe dem her hos mig.
Alle kortene jeg sælger er på dansk og der medfølger en lille guidebog, som er rigtig god at læse og have ved hånden når du skal bruge kortene.
Du finder englekort lavet af mange forskellige, såsom: Doreen Virtue, Colette Baron-Reed, Kyle Gray, Yasmin Boland og mange, mange andre.
Kan jeg selv bruge englekort?
Ja! Du kan sagtens købe et sæt og trække kort for dig selv – og andre. De fleste der har et kortsæt derhjemme, om det er engle-, orakel- eller tarotkort, gør det kun for hyggens skyld og som en nem måde at få nogle kærlige budskaber på.
Hvis du derimod gerne vil have en mere gennemgående læsning, så vil jeg anbefale at finde en der er uddannet i englekortlæsning og gerne også clairvoyance. Kortene indeholder et tekstbudskab, så det naturligvis let at tolke. Men den dygtige og erfarne kortlæser, vil kunne tolke de dybere budskaber og intuitivt og clairvoyant få budskaber samtidigt med.
Jeg er uddannet englekortlæser hos Doreen Virtue og clairvoyantvejleder hos Tove Kofoed, og jeg benytter en blanding af engle- og orakelkort, samt mine clairvoyante evner når jeg laver læsninger til mine klienter. Kortlæsning kan godt være svært og der er mange budskaber, symboler og beskeder i blot ét enkelt kort, så hvis du vil have en mere omfattende og gennemgribende læsning, vil jeg klart anbefale at gå til en professionel med dine spørgsmål.
Hvorfor engle- eller orakelkort, fremfor tarotkort?
Jeg har valgt at arbejde primært med engle- og orakelkort, da jeg personligt synes, at de har en mere kærlig og let energi end tarotkort. Jeg drages mere af engle- og orakelkortenes illustrationer og budskaber, end tarot, Englekort er i mine øjne en mere kærlig og mild måde at få beskeder på. Dermed ikke sagt, at budskaber ikke kan være svære at høre og acceptere nogle gange, men det er altid i en kærlig og hjælpende hensigt de er skrevet.
Men uanset om du vælger engle-, orakel- eller tarotkort er det for at få beskeder, vejledning og svar, om fortid, nutid og fremtid.